Vidste du alt dette om laminat?

De fleste ved i dag, at laminat er et alsidigt, stærkt, holdbart og nemt materiale at bruge i mange forskellige sammenhænge – både inden for interiør og i byggerier. Men vidste du for eksempel, at…

  1.  Laminat er et af de stærkeste materialer, der findes inden for træbaserede produkter?

  2. Laminat fremstilles af en kerne af harpiksimprægneret papir med melaminimprægneret dekorativt papir på overfladen? Under højt tryk og varme bliver de enkelte papirark til en homogen plade, hvorefter det kan oplimes på et kernemateriale af spånplader, MDF eller krydsfinér, eller bruges selvstændigt som en kompakt plade.

  3. En 13 mm kompaktlaminat består af ca. 45-50 lag papir?

  4. Laminat er et miljømæssigt bæredygtigt produkt, da det primært består af papir? 

  5. Laminat kan leveres som FSC-certificeret?

  6. Laminat fås i mange forskellige kvaliteter, alt efter hvilket formål det skal bruges til?

  7. Laminat gør det muligt at lave naturtro efterligninger af stort set alle typer overflader, inklusiv naturlige materialer såsom træ og sten?

  8. Laminat også kan produceres i en brandhæmmende kvalitet, der eksempelvis kan bruges til indretning på skibe, i toge, eller som facadeplader, hvor der stilles krav til ekstra brandsikring?